Tro og eksistens

EFTERÅRSSALME

Kornet er høstet og samlet i lade,
markerne ligger i nøgenhed hen.
Farverne skifter, de dystre og glade,
skimtes i markernes bløde terræn.

Høsten er gaven for forårets ture,
rundt om i marken med plovjernets blad.
Kærlighed lagt i hver eneste fure
anes i kornet på række og rad.

Bølgende marker og græsklædte enge,
sang deres sange i sommerens vind.
Nu må de blunde i lade og længe,
vente og nynne i menneskets sind.

Uro og sorger, bekymring og møje,
glemmes, når høsten er bjærget og endt.
Takken da lyder til Gud i det høje,
som spirekraft ned til kornet har sendt.

Lovsangen vokser med høsttidens glæde,
stiger mod himlen med svalernes flugt,
gror i det sille som byg, rug og hvede;
Takker for livet; for markernes frugt.

(Med tilladelse fra biskop Henning Toft Bro – skrevet i 1985).